hej blog.. fuck. Jeg aner ikke lige hvor jeg skal starte, der er bare sket så meget at jeg ligesom føler jeg bliver nød til at skrive om det.
Jeg er færdig på Musik efterskolen i Humble, færdig. Jeg ved stadig ikke hvordan jeg har det med det, selvom det snart er en måned siden. Har lige været inde på siden og set de nyeste billeder, dem fra de sidste dage, også gik det op for mig sådan rigtigt at det er slut nu. Den sidste dag græd jeg så meget, det var virkeligt mærkeligt, at skulle sige farvel sådan rigtigt. Men så var der roskilde, og frankrig lige efter, så jeg har slet ikke haft tid til rigtigt at tænke på det før nu, det fandma underligt. Men MEH har været et år hvor der er sket så meget, og jeg har lært så meget, og ih ja. Tak<3

Hvor sentimentalt.. ROSKILDE 08! Mit første år på roskilde, jeg ved slet ikke hvad jeg havde forstillet mig, men det var i hvert fald bedre. Vores mega klamme camp jungle/kødmuffin(eller "camp avis venner"lolz) med vores pavillon der hele tiden gik i stykker, palmer og kaktusser og konstant klamhed, vold nice. Jeg orker ikke lige at fortælle om hver dag, for det første fordi okay meget er pænt tåget, også er jeg bare doven ja. Men raverlys & Abevin beskriver det vidst helt ok fint :D Koncerterne var gode, nogle bedre end andre helt klart, men positivt indtryk helt klart. Jeg elsker roskilde festival, og glæder mig allerede til 09 mayn :D

Også, hep hey er jeg lige kommet hjem fra frankrig her tidligt i morges, fandme en nice tur siger jeg bare! Haps Haps. Ojo og mig har sovet længe, stegt, badet i pool, hapset, klædt os lidt for meget ud(ja vi er fem år, og hvad så??!?) dræbt vores fødder pga. høje sko og mange danse timer, drukket rigtigt mange drinks og shots, været på bar og "santa maria" og bare chillet så meget. Jeg elsker ojo og det at vi er kommet så tæt på hinanden, hun er min haps<3

ikke mere fra mig af, byebyeeee :)

Virkeligheden i virkeligheden i drømmen?

Klokken er 09:57, og jeg er lige vågnet. Jeg ville ønske jeg var vågnet, eller at det jeg ikke vågnede op til var skuffelsen over, at et faktisk var en drøm. Det er bare slet ikke fair, slet slet slet ikke nej. Jeg drømte du kyssede mig og sagde at alt var lige meget lige nu, i dette sekund. Jeg tænkte at dette bare var for godt til at være sandt, det måtte være en drøm. Jeg gik ned i stuen, og prøvede at finde ud af om det var en drøm eller ej, min mor stod i køkkenet og alt virkede bare så normalt. Jeg gik tilbage til mit værelse, men du var væk. Skuffet, måtte jeg i min drøm indse at det faktisk var en drøm, jeg havde drømt i min drøm - meget underligt, ja. Men så senere i min drøm var du der igen, vi snakkede og alt var ligesom altid, jeg var helt genert og sikker på at du ikke kunne huske vores kys, som jo ikke var virkeligt. Men det var virkeligt, du kiggede på mig og sagde "det er virkeligt, og jeg mener det ligemeget det hele" også kyssede du mig. Min min drøm var jeg der overbevist om at det var virkelighed det her, det bedste der kunne ske ligenu. Men så vågner jeg, lyset fra mit vindue går lige i øjnene på mig, jeg kigger lidt rundt og ved nu helt sikkert at jeg er vågen, og det hele var bare en drøm.. jeg tror drømme kan blive til virkelighed.. eller jeg håber.. meget.