fredag den 4. april 2008

Virkeligheden i virkeligheden i drømmen?

Klokken er 09:57, og jeg er lige vågnet. Jeg ville ønske jeg var vågnet, eller at det jeg ikke vågnede op til var skuffelsen over, at et faktisk var en drøm. Det er bare slet ikke fair, slet slet slet ikke nej. Jeg drømte du kyssede mig og sagde at alt var lige meget lige nu, i dette sekund. Jeg tænkte at dette bare var for godt til at være sandt, det måtte være en drøm. Jeg gik ned i stuen, og prøvede at finde ud af om det var en drøm eller ej, min mor stod i køkkenet og alt virkede bare så normalt. Jeg gik tilbage til mit værelse, men du var væk. Skuffet, måtte jeg i min drøm indse at det faktisk var en drøm, jeg havde drømt i min drøm - meget underligt, ja. Men så senere i min drøm var du der igen, vi snakkede og alt var ligesom altid, jeg var helt genert og sikker på at du ikke kunne huske vores kys, som jo ikke var virkeligt. Men det var virkeligt, du kiggede på mig og sagde "det er virkeligt, og jeg mener det ligemeget det hele" også kyssede du mig. Min min drøm var jeg der overbevist om at det var virkelighed det her, det bedste der kunne ske ligenu. Men så vågner jeg, lyset fra mit vindue går lige i øjnene på mig, jeg kigger lidt rundt og ved nu helt sikkert at jeg er vågen, og det hele var bare en drøm.. jeg tror drømme kan blive til virkelighed.. eller jeg håber.. meget.